Bæredygtighed i danske almene boliger – med et brugerfokus

Med brugerne i fokus

Nærværende forskningsprojekt har fokus på, om bæredygtigheden i bæredygtige almene rækkehuse fungerer for brugerne. Ud fra et evalueringsperspektiv er det først efter de bæredygtige boligbyggerier er taget i brug, man kan undersøge om bæredygtigheden lever op til intentionerne i forhold til brugernes behov.

Brugerne er defineret som; beboerne, driftspersonale og driftsadministration som værende dem, der kan bidrage med værdifulde kvalitative tilbagemeldinger om idégrundlaget.

Det fører frem til afhandlingens retningsgivende forskningsspørgsmål:

• “Fungerer bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration?”

Samt underspørgsmålene:

• ”Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger?”
• ”Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?”.

Nærværende forskningsspørgsmål har til formål at undersøge en bredere helhedsvurdering af bæredygtige almene boliger i Danmark. I undersøgelsen inddrages bygherrernes- og arkitekternes vurderinger af brugernes erfaringer med bebyggelsernes bæredygtighed systematisk og fyldestgørende analyseret og beskrevet. Formålet er, at resultaterne gøres operationelle i både et vurderings- og udviklingsperspektiv.

Fremmende og hæmmende essenser

Resultaterne af brugernes erfaringer viser følgende tolv hovedessenser som værende hæmmere og fremmere i forhold til, om bæredygtigheden fungerer for brugergrupperne i de tre bæredygtige almene rækkehusbebyggelser; 1. Brugerinvolvering, 2. Rammebeløbet, 3. Viden og information, 4. Narrativer og lokal kontekst, 5. Æstetik, 6. Teknologi, 7. Synliggørelse og adfærd, 8. Tilgængelighed, sikkerhed og tryghed, 9. Kommunikation, 10. Fælleskab og privathed, 11. Øget selvforvaltning og 12. Omdannelse.

Anbefalinger

For at anvende brugernes erfaringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger er herunder en række anbefalinger.

• Brugerinddragelse bør etableres allerede i programmerings- og idéfasen.
• Man bør være realistisk i forhold til rammebeløbet og ambitioner om bæredygtighed.
• Man bør modernisere kommunikation- og information for at øge brugerens viden om de bæredygtige tiltag.
• Man bør undgå, at negative narrativer opstår blandt brugerne i en lokal kontekst.
• Man bør være opmærksom på, at arkitekturens æstetik, som værende bæredygtighed i sig selv, ikke kan stå alene.
• Man bør undgå kompliceret teknologi samt være opmærksom på, at synliggørelse af energiforbrug i sig selv ikke er adfærdsregulerende.
• Man bør undgå indvendige stejle trapper i boligen.
• Man bør forventningsafstemme beboernes behov i forhold til deres behov for fælleskab og privathed.
• Man bør være opmærksom på, at øget selvforvaltning i sig selv ikke giver en økonomisk besparelse.
• Man kan anvende sociale medier, hvis det anvendes konstruktivt.
• Man bør rammesætte– og forventningsafstemme beboernes mulighed for omdannelse af fællesarealer og af egen bolig.

Baggrund

Denne ph.d.-afhandling, med titlen ”Bæredygtighed i danske almene boliger – med et brugerfokus”, er resultatet af et uddannelsesinstitutionelt samarbejde mellem KEA – Københavns Erhvervsakademi og KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – Arkitektskolen. Ph.d.-projektet har til formål at bidrage med ny viden om brugernes erfaringer med bæredygtighed i bæredygtigt alment boligbyggeri i Danmark.

Samarbejdet mellem KEA og KADK har kunnet lade sig gøre, da det lovgivningsmæssige grundlag giver danske erhvervsakademier en forpligtigelse til at gennemføre praksisnær og anvendelsesorienteret forskning for derigennem at tilvejebringe ny viden, der kan understøtte uddannelsernes vidensgrundlag.

Nærværende forskningsprojekt er således tilvejebragt gennem dels en udviklingskontrakt indgået mellem Forskningsministeriet og KEA, samt en samarbejdsaftale mellem KEA og KADK.

Jeg har været indskrevet som ph.d.-studerende på KADK, Institut for Bygningskunst og Teknologi / CINARK – Center for Industriel Arkitektur i perioden 1. september 2012 – 30. november 2016. Projektet har været fuldt finansieret af KEA.

Jeg er blevet vejledt af henholdsvis hovedvejleder Torben Dahl, Lektor, Arkitekt MAA, KADK og af bivejleder Jesper Ole Jensen, seniorforsker, civilingeniør, Ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København.

Formål

Afhandlingen har, jf. forskningsspørgsmålet, til formål at undersøge, hvorvidt bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger fungerer for beboere, driftspersonale og driftsadministration.

Samt underspørgsmålene:

• ”Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger?”
• ”Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?”.

Nærværende forskningsspørgsmål har til formål at undersøge en bredere helhedsvurdering af bæredygtige almene boliger i Danmark. I undersøgelsen inddrages bygherrernes- og arkitekternes vurderinger af brugernes erfaringer med bebyggelsernes bæredygtighed systematisk og fyldestgørende analyseret og beskrevet. Formålet er, at resultaterne gøres operationelle i både et vurderings- og udviklingsperspektiv.

Casestudier

Casestudier af:

• ”Økohus 99”, Ikast
• ”Lærkehaven III”, Lystrup
• ”Grøndalsvænge”, København

Ovenstående repræsenterer på hver sin vis tre danske almene boligbebyggelser med forskellige tilgange til bæredygtighed. Bæredygtigheden er repræsenteret ved:

1. Økologi og den zoneopdelte bolig
2. Lavenergiboliger efter Passivhus Standard
3. AlmenBolig+ lavenergiboliger i energiklasse 2020 og øget selvforvaltning.

Hvert casestudie er i afhandlingen struktureret efter et præsenterende-, beskrivende- og analyserende afsnit. Hvert analyserende afsnit afrundes med en sammenfatning, hvor hovedessenserne genfindes med delkonklusioner med henblik på at besvare forskningens hoved- og underspørgsmål. Konklusionen indeholder generalisérbare udsagn på tværs af casene og perspektivrige casespecifikke iagttagelser opsummeret gennem undersøgelsens hovedessenser.

Projektets undersøgelsesdesign har en fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang. Som metodologi er anvendt tre metodetrin i en kombination af henholdsvis dybde- og fokusgruppeinterviews. Metodestrategisk er der taget flere undersøgelsesteknikker i brug med henblik på validering af data, men også for at kunne bidrage med ny viden med fokus på processer og synliggørelse af de kvalitative (bløde) værdier, når eksisterende bæredygtigt alment boligbyggeri skal vurderes.

Kvalitative metoder:

• Metodetrin 1: Semistrukturerede dybdeinterview
• Metodetrin 2: Semistrukturerede fokusinterview
• Metodetrin 3: Strukturerede dybdeinterview

Afhandlingen vil resultere i en bredere helhedsvurdering af bæredygtige almene boliger i Danmark og en række anbefalinger til, hvordan man kan anvende brugernes erfaringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger.