Hop til indhold

​​AI in Action (AiA)​

Projekttitel ​​AI in Action (AiA)​
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema IT | Teknologi
Teaser ​​AI in Action undersøger, hvordan ansvarlige og anvendelige AI-kompetencer skabes og styrkes i praksis.
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi København (EK)
- Kontaktperson Morten Boesen
Docent
MOBO@ek.dk
29725421
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. januar 2025 - 31. december 2027
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

AI in Action er et praksisnært forskningsprojekt, der undersøger, hvordan ansvarlige og meningsfulde AI-kompetencer konstitueres i konkrete jobfunktioner, med et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Projektet er EKs bidrag til AI-Kompetencepagten, der har som mål at udvikle ansvarlige AI-kompetencer hos 1 million danskere på tre år. 

Formålet med AiA er ikke blot at gøre medarbejdere i stand til at anvende AI, men at give dem indsigt i og dermed indflydelse på hvordan og hvornår AI anvendes. Projektet undersøger derfor hvordan medarbejdere igennem kritisk, og ansvarlig forståelse for AI kan udvikle handlekompetencer til at forme, bruge og stille spørgsmål ved teknologien i deres eget faglige praksisfelt. 

Gennem samarbejder med virksomheder og fagprofessionelle skaber AiA ny viden om, hvad der skal til for, at AI-kompetenceudvikling styrker både arbejdets kvalitet, faglig autonomi og demokratisk deltagelse i den teknologiske udvikling. Fund og analyser deles løbende med deltagende virksomheder, brancher og gennem AI-Kompetencepagten, og bidrager samtidig til at opdatere videngrundlaget på Erhvervsakademi Københavns uddannelser. 

- Baggrund og formål

Forskningsprojektet ‘AI in Action’ er EKs bidrag ind i AI-Kompetencepagten, en national indsats der sigter mod at opkvalificere 1 million danskere i AI-kompetencer over tre år. AI-Kompetencepagten adresserer det massive transformative potentiale, som AI medfører på tværs af brancher og jobs, og skaber en ramme for udvikling og implementering af anvendelige AI-kompetencer i både private virksomheder og offentlige institutioner. AI in Action er en del af denne indsats og har til formål at udvikle ny viden om, hvordan anvendelige AI-kompetencer skabes og styrkes i praksis på en ansvarlig, meningsfuld og bæredygtig måde. 

Der eksisterer allerede en omfattende og værdifuld forskning i teknologiske aspekter af kunstig intelligens, herunder udvikling af modeller, algoritmer og infrastruktur. Denne forskning har været afgørende for den hurtige udvikling af AI som felt. Samtidig er der et voksende behov for viden om, hvordan AI påvirker faglighed, dømmekraft og arbejdets mening ude i de små og mellemstore virksomheder – og hvordan medarbejdere her kan udvikle kompetencer til at forstå, vurdere og anvende teknologien ansvarligt. AI in Action adresserer dette behov ved at fokusere på, hvordan ansvarlig, menneskecentreret og praksisnær AI-brug formes og styrkes i organisationer.

- Aktiviteter og handling
- Projektets Metode

Forskningsprojektet undersøger, hvordan AI møder professionelle praksisser, og hvordan medarbejdere opbygger meningsfulde kompetencer i mødet med teknologien. Denne tilgang er særligt relevant i lyset af EU’s AI Act. Her er Artikel 4 central, da den forpligter virksomheder, der anvender AI-systemer, til aktivt at sikre, at deres medarbejdere har de nødvendige færdigheder til at forstå og anvende teknologien på en hensigtsmæssig og ansvarlig måde. AI in Action bidrager med ny viden, der understøtter SMV-medarbejderes muligheder for at udvikle AI-kompetencer med udgangspunkt i en ansvarlig og bæredygtig AI-anvendelse i en nordisk og europæisk kontekst.

Forskningsspørgsmål: Hvordan konstitueres ansvarlige og anvendelige AI-kompetencer i mødet mellem fagprofessionelle og AI-teknologi? 

- Projektets Forventede Resultater

AI in Action forventer at skabe ny viden om, hvad der skal til for, at medarbejdere – både inden for enkelte og på tværs af jobfunktioner – kan udvikle anvendelige og ansvarlige AI-kompetencer.

I tæt samarbejde med virksomheder og de fagprofessionelle selv, identificerer vi konkrete behov, udfordringer og udviklingsmuligheder for AI-kompetencer i forskellige arbejdskontekster. Denne viden gavner ikke kun de deltagende medarbejdere og virksomheder direkte, men formidles også bredt gennem AiA-projektet og AI-Kompetencepagten for at skabe impact i større skala. Samtidig kan forskningsresultaterne danne grundlag for udvikling af undervisningsmateriale, cases og læringsforløb til studerende og efteruddannelsesdeltagere. 

- Projektets Forventede Effekt

Projektet forventes at bidrage med ny empirisk og teoretisk indsigt i, hvordan AI-kompetencer formes og forhandles i praksis, og samtidig skabe ny viden og konkrete værktøjer, der kan understøtte ansvarlig AI-anvendelse i praksis. På et bredere plan skal projektet styrke den offentlige samtale om ansvarlig teknologi og inspirere organisationer til at arbejde mere eksperimenterende, reflekteret og bæredygtigt med AI. 

Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Københavns Erhvervsakademi (KEA)
Sarah ONeill
Martin Gundtoft
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer