ID;Projekttitel;Projekttype;Frascati;Tema;Teaser;Status;Ejer;" - Akademi";" - Kontaktperson";Nat./Int.;Projektperiode;Projektbeskrivelse;" - Projektresumé";" - Baggrund og formål";" - Aktiviteter og handling";" - Projektets Metode";" - Projektets Forventede Resultater";" - Projektets Forventede Effekt";Tags;Deltagere;" - Studerende";" - Medarbejdere";" - Virksomhedsrepræsentanter";" - Andre";Partnere;Finansiering;" - Intern";" - Ekstern";Resultat;Evaluering;Formidlingsform;" - Resultatets formidling";" - Resultaternes værdi";" - Målgruppen";" - Vidensprodukter" ;"Udvikling af lederes professionspersonlige kompetencer på Diplomuddannelsen i ledelse";"Anvendt forskning og udvikling";Nej;"Kommunikation | Undervisning";"Hvordan kan ledere få gavn af et øget fokus på sammenhængen mellem det kropslige, personlige og professionelle i lederuddannelsen?";Afsluttet;;"Zealand – Sjællands Erhvervsakademi";"Michael Højlund Larsen Studievejleder, underviser Miho@zealand.dk 50762637";Nationalt;"01. marts 2019 - 01. marts 2020";;"I samarbejde med Lektor Helle Winther fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet gennemfører Zealand et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan træning af lederes professionspersonlige kompetencer kan integreres i uddannelsen af ledere. Projektet gennemføres med valgmodulet ”ledelse og coaching” på diplomuddannelsen i ledelse i Nykøbing F. som case (forår 2019). Den professionspersonlige kompetence defineres af Helle Winther (2014) som en kombination af: Egenkontakt: kontakt til egen krop og personlige følelser, evnen til at være fokuseret og nærværende, evnen til at have hjertet med og samtidig bevare et professionelt fokus og en privat afgrænsning. Kommunikationslæsning og kontaktevne: evnen til at se, lytte, sanse og mærke. Evnen til at læse både den verbale og kropslige kommunikation. Evnen til at skabe tillidsvækkende kontakt med andre. Evnen til at sætte grænser. Lederskab over gruppe eller situation: professionelt overblik, udstråling, centrering, klart lederskab over gruppe eller situation. Evnen til at indtage og holde et rum med en sund og kropsligt forankret autoritet.";"Baggrund Projektet er defineret som en forskningsindsats i Udviklingsplanen for 2019 i Zealands videnklynge for ledelse, innovation og entreprenørskab. Projektet understøtter Zealands vision om at uddanne reflekterende og professionelle praktikere med et særligt fokus på den personlige og kropslige dimension i det professionelle. Projektet understøtter endvidere Zealands strategi omkring job og karriere ift. de studerendes professionelle dannelse. Formål Projektet har til formål at udvikle nye metoder til yderligere praksisnærhed og træning af det personlige lederskab i uddannelser på bachelorniveau. Projektet har til formål at udvikle nye metoder, der i højere grad hjælper de studerende til at fortsætte udviklingen af deres lederskab i hverdagen, efter de har afsluttet deres lederuddannelse.";"Projektet kan opdeles i nedenstående fem faser: Opstart: møde med Helle Winther, KU inkl. aftale om samarbejde, udvikling af lektionsplan for modulet og undersøgelsesdesign for forskningsprojektet. Forberedelse og gennemførelse af modulet ”ledelse og coaching” med et større fokus på træning af ledernes professionspersonlige kompetencer, herunder udvikling af nye træningsøvelser og refleksionsopgaver i form af oplevelsesbeskrivelser. Modulet gennemføres med deltagere, hvoraf størstedelen har gennemført de tre grundmoduler på uddannelsen samt et enkelt valgmodul. Relevante teorier fra de to første grundmoduler vil anvendes i højere grad end tidligere, ligesom der vil suppleres med teorier inden for nyere bevægelsespsykologisk forskning samt ledelsesfilosofi. Den afsluttende eksamen udvikles, så den bedst muligt understøtter denne nye tilgang inden for rammerne af uddannelsens studieordning og –vejledning. Skrivning af international forskningsartikel med de studerendes oplevelsesbeskrivelser af undervisning, hjemmeopgaver og eksamen som primær empiri. Disse suppleres evt. med interviews. Udgivelse af en dansk formidlingsartikel og en international forskningsartikel, hvis resultater vil anvendes i fremtidig planlægning af alle moduler på diplomuddannelsen i ledelse. Formidling af resultater internt i Zealand samt til andre relevante parter.";"Projektet gennemføres som et aktionsforskningsprojekt med valgmodulet ”ledelse og coaching” som case. Metodisk bygger projektet på en fænomenologisk tilgang inspireret af praktikerforskning med afsæt i nyere idræts-/bevægelsespsykologi. Som en integreret del af undervisningen i ”ledelse og coaching” vil de studerende bl.a. arbejde med oplevelsesbeskrivelser, der efterfølgende vil indgå som empiri i forskningsprojektet, evt. sammen med deres eksamensopgaver og interviews. Det konkrete undersøgelsesdesign udarbejdes i takt med udviklingen af lektionsplanen for ”ledelse og coaching” på baggrund af bl.a. indhold, form og eksamen for modulet.";"Projektet forventes at bidrage med nye undervisningsmetoder og eksamensformer, der i højere grad hjælper de studerende til at udvikle deres professionspersonlige kompetencer. Denne tilgang skal integreres i hele diplomuddannelsen i ledelse som en ny måde at arbejde med udvikling af det personlige lederskab på. Erfaringerne fra diplomuddannelsen i ledelse forventes endvidere at være relevante på de fleste af Zealands uddannelser, hvor det professionspersonlige har betydning for udøvelsen af den faglighed, de studerende opnår gennem uddannelsen. Dette projekt forventes derfor også at kunne bidrage med konkrete resultater, der medvirker til at realisere Zealands strategi ift. job og karriere.";"Diplomuddannelsen i ledelse er i dag karakteriseret ved, at de studerende læser relevant ledelses- og organisationsteori samt gennemfører empirisk funderede analyser af deres egen praksis og/eller organisatoriske problemstillinger. I løbet af uddannelsens tre grundmoduler bliver de studerende fortrolige med en række forskellige undersøgelsesmetoder og videnskabsteoretiske positioner. Det forventes, at dette projekt vil bidrage til, at der som supplement til de studerendes udvikling af deres teoretiske indsigt og analytiske kompetencer, i højere grad også arbejdes med udvikling af de professionspersonlige kompetencer med fokus på sammenhængen mellem det kropslige, personlige og professionelle, når det gælder udvikling af lederskab. Endvidere forventes det, at de studerende bliver fortrolige med og motiverede til at udvikle vaner og anvende metoder, der understøtter deres løbende udvikling af lederskab som en integreret del af deres hverdag. Endelig er det hensigten, at projektresultaterne implementeres i den kommende opstart af nye hold på diplomuddannelsen i ledelse i efteråret 2019.";;;"Zealand - Sjællands Erhvervsakademi : (15)";"Jette Nielsen | Zealand – Sjællands Erhvervsakademi";"Helle Winther | Institut for idræt og ernæring, Københavns Universitet";;"Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet";;100%;;;"Evaluering af projektet ligger implicit i forskningsarbejdet med analyse af den empiri, der er frembragt i løbet af foråret 2019 og i forskningsartiklen.";;"I samarbejde mellem Københavns Universitet og Zealand vil der udarbejdes en international forskningsartikel samt en dansk formidlingsartikel, der dokumenterer forskningsprojektet. Resultaterne vil endvidere formidles til resten af Zealand og andre relevante parter til inspiration for arbejdet med de studerendes professionelle dannelse mv.";;"Involverede i udarbejdelsen af diplomuddannelsen i ledelse, Zealand, Institut for idræt og ernæring v. Københavns Universitet samt andre interesserede i ledelsesuddannelse.";"Rapport Peer rev. Artikel";