Tilgængelighedsloven og SMV’er: Hvordan har de forberedt sig, og hvad har loven af betydning for dem?

Dette projekt undersøger, hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har forberedt sig på at efterleve Loven om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, som senest skal efterleves den 28. juni 2025. Loven stiller krav til virksomheder med over 10 ansatte og en omsætning på over 2 millioner euro, der udbyder produkter eller tjenester. Formålet er at afdække, om SMV’er er opmærksomme på loven og dens krav, samt hvordan de har tilpasset deres produkter og tjenester.

Projektet bygger på eksisterende viden om lovens krav og tidsramme, men ingen forskning belyser, hvordan SMV’er forbereder sig, eller hvilken betydning loven har for dem. Projektet skaber ny viden om SMV’ers opmærksomhed, tilpasninger og oplevede konsekvenser og fordele gennem en kvalitativ tilgang.

Forskningsspørgsmålene er: Hvordan har SMV’er forberedt sig i relation til loven? Og hvilken betydning har loven for en SMV?

Projektet bidrager med viden inden for tilgængelighed og lovgivningens praktiske konsekvenser for små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Denne viden er relevant for uddannelser med fokus på design, tilgængelighed og implementering af løsninger, hvor lovgivning kræver konkrete handlinger og tilpasning.

Ved at belyse, hvordan virksomheder reagerer på nye lovkrav, skaber projektet et aktuelt og praksisnært eksempel, som kan bruges i undervisningen som case-materiale. Det kan danne grundlag for diskussioner om udfordringer og muligheder ved implementering af tilgængelighed, samt inspirere til praktiske opgaver, hvor de studerende udvikler løsninger, der opfylder lovens krav.

Projektet udvider den allerede eksisterende forskning ved at fokusere på danske SMV’ers praktiske udfordringer, forståelse og tilpasning til EAA. Dermed skaber projektet ny viden der kan give et unikt indblik i hvordan danske SMV’er forbereder og tilpasser sig til lovgivningen.

Projektet vil være inddelt i 5 faser:

1. Litteraturstudie
   Hvad findes der af materiale om emnet
2. Spørgeskemaundersøgelse
   Udarbejdelse af spørgeskema
   Indsamling af data
3. Valg af SMV’er til interviews
   Find virksomheder til interviews
   Interviews med SMV’ere
4. Databehandling
   Behandling af data
   Analyse
5. Formidling
   Formidling af resultatet

Projektet bruger Lars Mathiassens(2017) skabelon af Research Design. Skabelonen fokuserer på 6 kernepunkter som er Problem (P), Area of concern (A), Framing (F), Methods(M), Research Question (RQ) og Contributions (C). Disse punkter er sammenflettet på flere punkter og denne skabelon er derfor med til at sikre at projektet har en rød tråd gennem hele processen i forskningen.

Projektet søger at undersøge forskningsspørgsmålet gennem en mixed methods tilgang, hvor en kombination af kvantitative og kvalitative metoder anvendes for at opnå både bredde og dybde i forståelsen af SMV’ers forberedelse til tilgængelighedsloven.

Valget af en kombineret metode er begrundet i, at projektet både undersøger overordnede tendenser og statistiske mønstre (kvantitativ tilgang) samt dybdegående forståelse af virksomheders holdninger, oplevelser og beslutningsprocesser (kvalitativ tilgang).

Empirien består altså af to faser. Først en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, som har til formål at afdække generelle mønstre i danske SMV’ers bevidsthed og forberedelse i relation til tilgængelighedsloven.

Efterfølgende laves der en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor formålet er at uddybe og nuancere virksomhedernes tilgang til tilgængelighedsloven ved at forstå deres oplevelser, holdninger og beslutningsprocesser. Dette gøres gennem semistrukturerede interviews med SMV’er.

De indsamlede data fra interviewene analyseres ud fra en induktiv tilgang gennem en tematisk analyse, udarbejdet af Virginia Braun og Victoria Clarke (2006), som vil være med til at fremvise temaer på tværs af respondenterne. Ved brug af den hermeneutiske tilgang kan interviewdata analyseres med fokus på virksomhedernes fortolkninger af lovkravene og hvordan de udvikler sig. I analysen af den kvalitative data anvendes den hermeneutiske cirkel, hvor forståelsen af virksomhedernes perspektiver udvikles gennem en iterativ proces mellem delene (individuelle udsagn) og helheden (den samlede forståelse af SMV’ernes tilgang til lovgivningen). Dette sikrer, at fortolkningen ikke blot afspejler data, men også inddrager en refleksion over, hvordan ny viden påvirker den eksisterende forforståelse (George 2021).

For at styrke undersøgelsen validitet gøres der brug af triangulering, hvor resultater fra spørgeskema og interviewdata sammenholdes giver mulighed for at ”undersøge samme fænomen” (Brinkmann and Tanggaard 2020 : 261).

Projektets teoretiske ståsted

Socialkonstruktivisme

Projektet bygger på socialkonstruktivisme, da forståelsen af tilgængelighedslovgivningen ikke er objektiv, men formes af sociale, organisatoriske og kontekstuelle faktorer (Berger & Luckmann 1972; Schmidt 2022).

Den kvantitative del giver et overblik over tendenser og mønstre i SMV’ers bevidsthed og handlinger.

Den kvalitative del giver en dybdegående forståelse af, hvordan virksomheder oplever og fortolker lovgivningen i deres specifikke kontekst.

Hermeneutik
Den hermeneutiske tilgang sikrer en dybdegående fortolkning af virksomhedernes forståelse og reaktioner på lovgivningen gennem den hermeneutiske cirkel (George, 2021).

Analyse sker i en iterativ proces, hvor fortolkningen udvikles gennem samspillet mellem interviewdata (delene) og den samlede forståelse (helheden).

Samspillet mellem socialkonstruktivisme og hermeneutik
Socialkonstruktivismen danner rammen for at forstå, hvordan virksomheder skaber mening om lovgivningen.

Hermeneutikken sikrer en refleksiv fortolkning af, hvordan forståelsen udvikles over tid.

Kombinationen gør det muligt at undersøge både interne faktorer (økonomi, teknisk kompetence, erfaringer med regulering) og eksterne faktorer, med det primære fokus på lovgivningens krav.

Nøglebegreber
Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (Tilgængelighedsloven)

Tilgængelighedsloven, formelt kendt som “Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester”, er den danske implementering af EU’s direktiv 2019/882, også kaldet European Accessibility Act (EAA). Den danske tilgængelighedslov blev vedtaget af Folketinget i 2022 og trådte i kraft samme år. Dog træder de konkrete forpligtelser for virksomheder først i kraft den 28. juni 2025 (Folketinget 2022).

Virksomheder med færre end 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet årlig balance på under 2 millioner euro er undtaget visse krav i loven (Lov Om Tilgængelighedskrav for Produkter Og Tjenester 2022). Loven har til hensigt at sikre, at en række produkter og tjenester bliver tilgængelige for personer med handicap.

Loven omfatter en række produkter og tjenester, heriblandt:

• Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsystemer.
• Betalingsterminaler.
• Selvbetjeningsterminaler såsom pengeautomater, billetautomater og check-in automater.
• E-handelstjenester, herunder webshops og digitale betalingsløsninger.

(Sikkerhedsstyrelsen n.d.).