ID;Projekttitel;Projekttype;Frascati;Tema;Teaser;Status;Ejer;" - Akademi";" - Kontaktperson";Nat./Int.;Projektperiode;Projektbeskrivelse;" - Projektresumé";" - Baggrund og formål";" - Aktiviteter og handling";" - Projektets Metode";" - Projektets Forventede Resultater";" - Projektets Forventede Effekt";Tags;Deltagere;" - Studerende";" - Medarbejdere";" - Virksomhedsrepræsentanter";" - Andre";Partnere;Finansiering;" - Intern";" - Ekstern";Resultat;Evaluering;Formidlingsform;" - Resultatets formidling";" - Resultaternes værdi";" - Målgruppen";" - Vidensprodukter" ;"Lederens handlingskapacitet – Årets forskningsprojekt 2019";"Anvendt forskning og udvikling";Ja;Business;"Hvad er der i spil, når ledere ikke handler? Hvad er årsagerne til dette? Og hvordan kan lederens handlingskapacitet fremmes?";Afsluttet;;"Erhvervsakademi Aarhus (EAAA)";"Jan Rohwedder Chefkonsulent og projektleder jroh@eaaa.dk 7228 6125";Nationalt;"01. januar 2017 - 31. december 2018";;"Dette projekt frembringer viden om hvorfor – og i hvilke situationer – ledere undlader at handle på konkrete ledelsesmæssige udfordringer. Dernæst undersøges det, hvad der påvirker og fremmer lederens evner og muligheder for at handle. Sigtet er at opbygge lederens handlingskapacitet og dermed medvirke til øget værdiskabelse i virksomheder. Ny viden skal bidrage til værdiskabende lederadfærd Projektet genererer ny forskningsbaseret viden om, hvordan lederens handlingskapacitet fremmes. Dette skal bidrage til ændret lederadfærd, som har værdi (også økonomisk) for virksomheder, der målrettet anvender projektets resultater. En umiddelbar effekt af projektet vil være, at undervisningen på Erhvervsakademi Aarhus’ diplomuddannelse i ledelse får tilført ny viden og nyt indhold. Der udarbejdes 2 formidlingsartikler med afsæt i forskningsprojektet, og projektets resultater formidles på workshops, foredrag og oplæg (som videofilmes) på konferencer og Lederforum, på LinkedIn og Facebook samt på Diplomuddannelsen i ledelse på Erhvervsakademi Aarhus. I projektet laves en forundersøgelse med 100 ledere, hvor disse beskriver situationer, hvor de har undladt at handle samt årsagerne til dette. Lederne bidrager derefter aktivt til undersøgelsen af data på Workshops, hvorefter analyseresultaterne afprøves på 100 andre ledere. Derudover gennemføres interviews med ledere i organisationer samt diplomstuderende ledere på Erhvervsakademi Aarhus. Ledernes handlingskapacitet skal påvirkes og forøges Projektet tager afsæt i en mangeårig nysgerrighed og undren over lederes manglende handlingskapacitet, og er ”født” gennem mange samtaler, hvor ledere beretter om situationer, hvor de oplever sig selv som handlingshæmmede. Lederne fortæller om både personligt ubehag i situationerne og uheldige konsekvenser for såvel dem selv, deres medarbejdere og organisationer. Samtalerne med lederne og litteraturstudier peger blandt andet på, at manglende handlingskapacitet kan resultere i vigende jobtilfredshed hos lederen og dennes medarbejdere, svækket ledereffektivitet, frustration og stress hos medarbejderne samt et øget konfliktniveau i organisationen. Med projektets undersøgelser følger også et ønske om at påvirke og forøge ledernes handlingskapacitet, således at de beskrevne konsekvenser kan mindskes i ledernes organisationer. En forøget handlingskapacitet vil eksempelvis øge ledernes evne til at træffe beslutninger, give feedback og omsorg, løse konflikter, stille krav samt skabe gode rammebetingelser for medarbejderne. Samarbejde med erhvervspsykolog og -forsker Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Erhvervsakademi Aarhus og Clavis Erhverspsykologi, som bidrager med sparring i projektet.";"Projektet tager afsæt i samtaler med ledere, som beretter om situationer, hvor de ofte lader være med at handle, selv om de har et erkendt behov for, at gøre noget. Med andre ord, de oplever sig selv som handlingshæmmede. Lederne fortæller om både personligt ubehag i situationerne og uheldige konsekvenser for såvel dem selv, deres medarbejdere og organisationer. Den beskrevne praksisfunderede undren har efterfølgende afstedkommet en mere teoretisk funderet nysgerrighed. Litteraturstudier peger blandt andet på, at manglende handlinger fra ledere kan afstedkomme en lang række uheldige konsekvenser som blandt andet vigende jobtilfredshed, svækket effektivitet hos lederen og organisationen, manglende lederopbakning til medarbejderne, forsinkede beslutninger, manglende feedback, faldende tilfredshed med lederen, frustration og stress i medarbejdergruppen, et øget konfliktniveau samt en øget risiko for mobning. Det antages, at såvel lederne som deres organisationer har interesse i en øget viden om i hvilke situationer, ledere ikke handler samt årsagerne til dette. Det antages også, at denne viden kan omsættes til metoder og interventioner, som øger ledernes handlingskapacitet, og dermed deres muligheder for at undgå eller minimere en række konsekvenser. En forøget handlingskapacitet vil eksempelvis øge ledernes evne til at træffe beslutninger, give feedback og omsorg, løse konflikter, stille krav samt skabe gode rammebetingelser for medarbejderne – og sig selv, og at være rollemodeller. Det antages derfor at have stor værdi (også økonomisk) for ledere og deres organisationer. Formålet med projektet er, at projektet først frembringer viden om hvorfor – og i hvilke situationer – ledere undlader at handle på konkrete ledelsesmæssige udfordringer. Dernæst undersøges det, hvad der påvirker og fremmer lederens evner og muligheder for at handle. Sigtet er at opbygge lederens handlingskapacitet.";"Dette afsnit hænger tæt sammen metodeafsnit, hvor undersøgelsens aktiviteter og elementer uddybes. I projektet er nedenstående aktiviteter gennemført: Forundersøgelse bestående af følgende elementer: Litteraturrewiev Empirifrembringelse 1: Skriftlige Input fra 100 ledere der afdækker situationer, hvor lederne selv oplever, de har undladt at handle, samt deres årsagsforklaringer Empirifrembringelse 2: Kvalitative semistrukturerede interviews med ledere, for at uddybe og validere de skriftlige input Analyse og yderligere empirifrembringelse: Første analyse Empirifrembringelse 3: Skriftlige input fra 60 andre ledere og workshops, hvor lederne holder egne input op mod første analyse og giver input til (validerer) denne. Anden analyse Empirifrembringelse 4: Skriftlige input fra 45 andre ledere og workshops, hvor deres input sættes i spil med resultaterne fra anden analyse. Tredje analyse Formidling af projektresultaterne til + 500 ledere: Artikler, workshops, foredrag og videooptagelser, opslag på sociale medier, ekspertinterview Hjælpeværktøjer til kapacitetsopbygning. (Formidlingen er foregået både under empirifrembringelsen og analysefaserne og efter den ”færdige” analyse).";"Projektets metode er funderet i Erhvervsakademiernes praksisnære forskningsforpligtelse, som lidt populært sagt handler om at skabe ny viden i samarbejde med virksomheder, for efterfølgende at sprede denne viden ud til erhvervet – i dette tilfælde ledere. Projektet søger at belyse og forstå lederens praksis, altså lederens oplevelser, erfaringsprocesser, tanker, følelser og handlinger. Netop denne søgen efter at forstå menneskelivet i de lokale praksisser, hvor dette leves, er karakteriserende for den kvalitative forskningsmetode, som da også er valgt i projektet. Samtidig har projektet som mål at arbejde med en høj grad af deltagerinvolvering, og derfor er metoden stærkt inspireret af forskningstilgangen Grounded Theory (GT), som netop åbner mulighed for at tage udgangspunkt i lederens konkrete praksis. Kort fortalt handler GT om at opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data. Datafrembringelse og dataanalyse er gensidigt afhængige, fordi datafrembringelsen bestemmer teorien og teorien bestemmer datafrembringelsen. Derfor er metoden også karakteriseret ved, at datafrembringelsen og dataanalysen foregår i en vekselvirkning, hvor der først frembringes data som dernæst analyseres. Den foreløbige analyse og begyndende teoridannelse gør, at der opstår behov for at frembringe yderligere data, som dernæst analyseres osv. (se nedenstående figur fra projektet). Affinitydiagrammer Som et særligt deltagerinvolverende element i undersøgelsen, anvendtes Affinitydiagrammer i den første analysefase, hvor lederne selv bidrog med at sortere de skriftlige input/situationsbeskrivelser i naturligt sammenhængende grupper/kategorier af data og benævnte disse med dækkende overskrifter. På denne måde skabes sammenhæng til kodningsfasen i GT som omhandler at: ”Navngive datasegmenter med en label, som kategoriserer, summerer og dækker alle data i segmentet”. Udsnit af arbejdet med et affinitydiagrammer: Tænkningen bag affinitydiagrammer handler om konsensustænkning, kollektive beslutninger og teamwork (karakteristika ved den Japanske kultur, som metoden er udviklet i). Denne tænkning understøtter i høj grad projektets ønske om en høj grad af deltagerinvolvering. Deltagerinvolveringen blev dernæst tilgodeset i workshops, hvor lederne i grupper eksempelvis reflekterede over og debatterede, hvorvidt de kunne få øje på fælles mønstre i deres beskrevne situationer og gav deres forslag til, på hvilke områder det ville være særligt vigtigt at øge handlingskapaciteten, og hvordan denne kunne fremmes. I denne fase har især ledergruppen fra Djurslands Bank spillet en fremtrædende rolle som “medforskere”.";"Det forventes, at projektet vil finde viden om, i hvilke situationer ledere ikke handler og årsagerne til dette samt undersøge, hvordan lederens handlingskapacitet kan forstås og fremmes. Derudover forventes det, at den fundne empiri kan belyse, hvad der er i spil, når ledere ikke handler, og at der kan anvises metoder til at fremme handlingskapacitet – og at den fundne viden opleves som givende og anvendelig af ledere på efteruddannelse og i organisationer.";"Effekterne af projektet ses ud fra to perspektiver. Det forventes, at viden om hvordan ledernes handlingskapacitet fremmes, kan bidrage til en (ændret) lederadfærd, som har værdi (også økonomisk) for virksomheder, der målrettet anvender projektets resultater. En umiddelbar effekt af projektet vil være, at undervisningen på ’diplom i ledelse’ får tilført ny viden og nyt indhold. Det forventes også, at projektets formidlingsaktiviteter understøtter brandingen af Erhvervsakademi Aarhus, og at projektets resultater i et vist omfang kan kommercialiseres.";"handlingskapacitet | Ledelse | lederadfærd | udfordringer | værdiskabelse";;;"Jan Rohwedder | Erhvervsakademi Aarhus (EAAA)";;;"Clavis Erhvervspsykologi";;100%;;;;;"Det forventes, at projektets resultater vil formidles gennem artikler og workshops.";;"Projektet er målrettet ledere i såvel private som offentlige virksomheder i bred forstand. En særlig målgruppe er ledere som efteruddanner sig på videregående uddannelsesinstitutioner.";"Anden artikel Video, streaming Video, streaming Website/blog Website/blog E-bog";