Hop til indhold

Industri 4.0 for små og mellemstore virksomheder

Projekttitel Industri 4.0 for små og mellemstore virksomheder
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business | Teknologi | Undervisning
Teaser Industri 4.0 er noget vi ser ind i lige nu. Det er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Er danske SMV’er rustet til dette?
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Cphbusiness
- Kontaktperson Søren Schulian
Projektleder
sosc@cphbusiness.dk
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 05. januar 2021 - 31. december 2021
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Industri 4.0 indikerer, at virksomheder går fra en automatisering af produktionen til en digitalisering af produktionen. Gennem bl.a. integration af produktions- og servicenetværk i form af fx CRMsystemer samt ordresystemer ml. indkøber og leverandør sker der med implementeringen af højteknologiske sensorer en integration mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Målrettede investeringer muliggør samtænkende systemer på tværs af det indgående til det udgående led i værdikæden. Hermed gives virksomhederne mulighed for at optimere processerne, mens grundlaget for intelligente fabrikker etableres. Industri 4.0-tankegangen hviler på udviklingen inden for bl.a. Big Data samt Internet of Things, som har fundet sted gennem den sidste årrække. I Danmark har den tidligere regering peget på, at man skal arbejde på afdække mulighederne ved Industri 4.0. Ligeledes har Teknologisk Institut analyseret, i samarbejde med World Economic Forum, hvilke implikationer en øget digitalisering i produktionen kan få for både arbejdsmarkedet generelt og for den enkelte virksomhed. Transformationen er dermed ikke ny, men især i lyset af den globale pandemi, udsigten til flere epidemier samt tendensen til protektionisme, får fleksibilitet, lokal produktion, købs- og salgsrelationer samt serviceniveauet implikationer for den enkelte SMV. 

- Baggrund og formål

Projektet har til formål at bidrage til udvikling af viden, der kan indgå tværfagligt på uddannelser i Cphbusiness, og udnytter ressourcer på tværs af organisationen. Flere af institutionens udbud har en voksende berøringsflade med det faglige emnefelt Industri 4.0.  

Viden på dette felt vil have umiddelbar værdi for virksomheder ved at udvikle bredere funderet viden omkring Industri 4.0. samt konkrete modeller for eventuel implementering af industri 4.0 projekter i virksomheden. 

- Aktiviteter og handling

Desktop research ift. videnskabelige artikler samt interviews med virksomheder og brancheorganisationer. 

- Projektets Metode

Den overordnede metodiske tilgang er et samspil mellem indkredsning af relevant viden og teori (via literature review) og kvalitativ funderet indsamling af empiri, dvs. interviews med relevante vidensinstitutioner, interesseorganisationer og virksomheder.  

Metoden vil være eksplorativ og induktiv – og der vil inddrages casestudies og anden empiri som et væsentligt element, dvs. en kvalitativ eksplorativ metodemæssig tilgang.

- Projektets Forventede Resultater

Cphbusiness opnår som uddannelsesinstitution at få viden om hvordan man kan omsætte Industri 4.0 til at: 

  • Integrerer den nye viden i læringsforløb, der udbygger de studerendes kompetencer indenfor fagområdet på fuldtidsuddannelse.
  • Udvikle fag for efter-og videreuddannelse, der skaber større værdi for SMV’ere 
  • Den nye viden kan integreres i den kommende revision af studieordningen på området.
- Projektets Forventede Effekt

Projektet udvikler viden, der kan bidrage til metoder og løsningsmodeller og strategier for SMV’ers anvendelse af Industri 4.0. 

Projektets hovedfokus vil være rettet mod de forretningsmæssige effekter af implementering af Industri 4.0 projekter i SMV’er. Den tekniske del af Industri 4.0 er ikke en del af projektet.

Tags
Deltagere
Partnere
Finansiering  
- Intern 100%
- Ekstern
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer Rapport
Rapport