Med brugerne i fokus
Nærværende forskningsprojekt har fokus på, om bæredygtigheden i bæredygtige almene rækkehuse fungerer for brugerne. Ud fra et evalueringsperspektiv er det først efter de bæredygtige boligbyggerier er taget i brug, man kan undersøge om bæredygtigheden lever op til intentionerne i forhold til brugernes behov.
Brugerne er defineret som; beboerne, driftspersonale og driftsadministration som værende dem, der kan bidrage med værdifulde kvalitative tilbagemeldinger om idégrundlaget.
Det fører frem til afhandlingens retningsgivende forskningsspørgsmål:
- “Fungerer bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration?”
Samt underspørgsmålene:
- ”Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger?”
- ”Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?”.
Nærværende forskningsspørgsmål har til formål at undersøge en bredere helhedsvurdering af bæredygtige almene boliger i Danmark. I undersøgelsen inddrages bygherrernes- og arkitekternes vurderinger af brugernes erfaringer med bebyggelsernes bæredygtighed systematisk og fyldestgørende analyseret og beskrevet. Formålet er, at resultaterne gøres operationelle i både et vurderings- og udviklingsperspektiv.
Fremmende og hæmmende essenser
Resultaterne af brugernes erfaringer viser følgende tolv hovedessenser som værende hæmmere og fremmere i forhold til, om bæredygtigheden fungerer for brugergrupperne i de tre bæredygtige almene rækkehusbebyggelser; 1. Brugerinvolvering, 2. Rammebeløbet, 3. Viden og information, 4. Narrativer og lokal kontekst, 5. Æstetik, 6. Teknologi, 7. Synliggørelse og adfærd, 8. Tilgængelighed, sikkerhed og tryghed, 9. Kommunikation, 10. Fælleskab og privathed, 11. Øget selvforvaltning og 12. Omdannelse.
Anbefalinger
For at anvende brugernes erfaringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger er herunder en række anbefalinger.
- Brugerinddragelse bør etableres allerede i programmerings- og idéfasen.
- Man bør være realistisk i forhold til rammebeløbet og ambitioner om bæredygtighed.
- Man bør modernisere kommunikation- og information for at øge brugerens viden om de bæredygtige tiltag.
- Man bør undgå, at negative narrativer opstår blandt brugerne i en lokal kontekst.
- Man bør være opmærksom på, at arkitekturens æstetik, som værende bæredygtighed i sig selv, ikke kan stå alene.
- Man bør undgå kompliceret teknologi samt være opmærksom på, at synliggørelse af energiforbrug i sig selv ikke er adfærdsregulerende.
- Man bør undgå indvendige stejle trapper i boligen.
- Man bør forventningsafstemme beboernes behov i forhold til deres behov for fælleskab og privathed.
- Man bør være opmærksom på, at øget selvforvaltning i sig selv ikke giver en økonomisk besparelse.
- Man kan anvende sociale medier, hvis det anvendes konstruktivt.
- Man bør rammesætte– og forventningsafstemme beboernes mulighed for omdannelse af fællesarealer og af egen bolig.
